Læreplads hos AM Tooling
Har du lyst til at lære et spændende fag i en højteknologisk virksomhed?
Kunne du tænke dig en 4-årig uddannelse, der består af en kombination af praktik hos AM Tooling og skoleophold? Eller en 5-årig EUX uddannelse, hvor du både får svendebrev og studentereksamen?
"Vidste du, at AM Tooling udvikler og producerer de produktions- anlæg som fremstiller aluminiumsdele til europas førende elbiler! "
Bliv én af de bedste!
Har du lyst til at bruge de næste 4/5 år på at lære alle de teknikker, der kræves af en dygtig lærling?
Med en læreplads hos AM Tooling, bliver du fra dag 1 en fast del af vores produktion. Her lærer du dit håndværk helt fra bunden - både teori på skolebænken og i praksis sammen med dine hjælpsomme kollegaer.
Du er med til at producere værktøjsdele og bygge værktøjer og du lærer blandt andet at:
- Fremstille værktøjsdele ved forskellige bearbejdningsteknikker.
- Programmere i CAM og betjene CNC-maskiner.
- Montere forskellige typer af værktøjer, maskiner og andet mekanisk udstyr.
- Planlægge dit arbejde effektivt og udtænke kreative løsninger.
Få indflydelse på din uddannelse
Vores mål er at uddanne de bedste lærlinge. Derfor bakker vi op om dig, og du får selv indflydelse på din uddannelse. Vi laver en uddannelsesplan som begge parter comitter sig til. Vi lover at gøre vores for at give dig en rigtig god uddannelse. Jo mere engagement, du viser - jo mere får du lov til.
Gode muligheder for fastansættelse
Det skal være sjovt og lærerigt at gå på arbejde. Hos os får du en bred uddannelse, hvor du både bliver udfordret og får masser af hjælp med på vejen. Du bliver en del af en stor virksomhed med mange muligheder - også når du er færdig med uddannelsen, hvor du får rig mulighed for at specialisere dig løbende eller videreuddanne dig.
Flair for teknik og stort engagement!
For at blive lærling hos AM Tooling skal du kunne lide at løse tekniske opgaver og at samarbejde såvel som at arbejde selvstændigt. Det er vigtigt at du yderligere har flair for teknik og at du synes om at få tildelt mere og mere ansvar.
- Du har som minimum en 10. klasses afgangsprøve.
- Det kan også være, at du har afsluttet gymnasiet, HTX eller lignende og gerne vil have en håndværksmæssig uddannelse, inden du læser videre til fx ingeniør.
- Endelig har du mod på at lære noget nyt, og du har lysten og viljen til at lægge energi i din uddannelse hos os.
Er du interesseret i en læreplads så henvend dig til Mads Lundvald-Meyerhoff på +45 21 57 07 78 eller mads@amv.dk